Spring til indhold

Mexico som marked

En voksende økonomi og et indbyggertal på mere end 125 mio. gør Mexico til et interessant marked for danske virksomheder. Stadig flere mexicanere opnår en større købekraft. Ca. 25 mio. mexicanere har samme eller bedre købekraft end en gennemsnitlig dansk familie, og dette tal vokser. Det øgede privatforbrug spiller en central rolle i den mexicanske økonomi. Landet er verdens 15. største økonomi og forventes i år 2020 at være blandt de ti største økonomier i verden.

Gennem de sidste to årtier er Mexico gået fra at være en af verdens mest lukkede økonomier til en af de mest åbne. Mexico er medlem af OECD (1994) og WTO (1995), og har indgået frihandelsaftaler med mere end 40 lande. Desuden har Mexico med sin rangering (47. plads) på Verdensbankens Doing Business Index bevist, at landet er sig sin rolle i den økonomiske superliga bevidst. 

EU-Mexico frihandelsaftalen - den første frihandelsaftale på det latinamerikanske kontinent - trådte i kraft 1. juli 2000. Aftalen har åbnet nye muligheder på det mexicanske marked som følge af en markant forbedret konkurrenceevne for bl.a. danske produkter. Industrivarer er allerede liberaliseret 100 %, ligesom at praktisk talt alle tekniske hindringer for samhandlen med tjenesteydelser er det. På landbrugsområdet er enkelte produkter blevet fritaget eller har fået nedsat tolden, og der arbejdes fortsat på at uddybe aftalen til at omfatte flere landbrugsvarer. EU forventer at aftalen færdigforhandles snarest. Frihandelsaftalen gør det endvidere muligt for danske virksomheder også at udnytte Mexicos frihandelsaftale med USA og Canada (NAFTA).

Mexico har stærke relationer til USA, og det gør landet sårbart over for svingende konjunkturer og politiske ændringer hos den nordlige nabo, og den mexicanske økonomi led et knæk under finanskrisen på grund af landets tætte økonomiske og kommercielle relationer til USA. Hovedparten af den mexicanske befolkning mærkede således virkningerne af den globale økonomiske krise, og den økonomiske udvikling i 2009 var i næsten alle henseender præget af negative tendenser, hvor bruttonationalproduktet faldt med ca. 4,5 %. Mexico er imidlertid kommet hurtigt på fode igen. Landet oplevede en vækst på 5,1 % i 2010, 4 % i 2011 og 3,7 % i 2012. I 2013 faldt væksten dog til 1,2 %, men grundet reformer i bl.a. energisektoren har Mexico siden 2013 oplevet økonomisk fremgang. I 2014 var væksten 2,1 % og i august 2015 estimerer man den til at stige til 3,7 % for dette år.

Mexico har fået godt styr på sin makroøkonomi. Inflationen har i gennem de seneste fem år været under kontrol, og inflationen lå i 2012 på 4,1 pct, og ligger medio 2015 på 2,7 pct. Det er desuden lykkedes Mexico at få godt styr på de offentlige budgetter. Den offentlige gæld udgør i dag 37,5 pct. af BNP. Der blev i 2013 gennemført en skattereform for at hæve landets skatteindtægter, som er de absolut laveste blandt OECD-landene. Effekten forventes dog at blive begrænset, da mange af regeringens oprindelige forslag endte med at blive fjernet fra den endelige reform pga. politisk modstand.

Arbejdsløsheden er under kontrol og har ligget forholdsvist konstant på omkring de 5 pct. og anslås medio 2015 til 4,4 pct. Tallet skal dog fortolkes forsigtigt, idet den reelle arbejdsløshed – efter dansk målestok – anslås at være betydeligt højere.