Spring til indhold

Folkeafstemning om rets- og politisamarbejdet den 3. december

08.10.2015  20:13
Den 3. december 2015 er der folkeafstemning i Danmark og danskere, der er optaget på valglisten, vil kunne afgive deres stemme i udlandet på danske ambassader og konsulater.

For at kunne stemme skal man være optaget på valglisten. Du kan læse mere om udlandsdanskeres valgret her.

Danskere, der er optaget på valglisten og opholder sig midlertidigt i udlandet har mulighed for at brevstemme på danske ambassader og konsulater. Man kan allerede fra den 8. oktober 2015 afgive brevstemme til folkeafstemningen. For at en brevstemme kan nå at tælles med, skal den være afgivet i så god tid, at den kan være den relevante kommune i hænde inden afstemningen påbegyndes i Danmark kl. 9 den 3. december 2015.  Det vil sige, at en stemme skal afgives i Mexico senest den 25. november 2015.  Det er muligt at brevstemme efter denne dato, men det er ikke sikkert, at disse stemmer vil nå frem i tide.  Med hensyn til oplysning om tidsfrister for stemmeafgivelse i vores sideakkrediterede lande, kan de honorære konsulater kontaktes.

Ved brevstemme skal ID (dansk pas eller kørekort) medbringes til ambassaden eller konsulatet.

 

Hvad er det egentlig der stemmes om og hvilken betydning har det for Danmark?

Regeringen har lanceret en oplysnignskampagne, som skal sikre, at vælgerne kan finde information om afstemningen og konsekvenserne af et ja eller et nej den 3. december 2015. Det sker dels via en oplysningspjece, dels gennem hjemmesiden www.3december.dk