Spring til indhold

Orkanen Irma

05.09.2017  20:38
Danskere der befinder sig i eller har forestående rejser til henholdsvis Bahamas, Cuba, Haiti, Den Dominikanske Republik eller St. Kitts & Nevis bør via lokale medier eller National Hurricane Center(http://www.nhc.noaa.gov/ - klik på linket ’Key Messages regarding Hurricane Irma’ lige over grafikken) holde sig løbende opdateret om – eller i givet fald hvor og hvornår – orkanen Irma forventes at ramme de pågældende områder. Orkanen Irma er en kategori 5-orkan, der bringer vindstød på op til 285 km/t og betegnes af National Hurricane Center som ”potentielt katastrofal”. Det anbefales på det kraftigste, at man retter sig efter de lokale myndigheders samt hotellers vejledninger og instrukser, herunder også hvis der skulle blive behov for evakuering. Rejsende der måtte have rejser til og fra de ovennævnte lande bør overveje at tale med deres fly-/rejseselskab omkring evt. forventede aflysninger af afgange, lukninger af lufthavne eller andet, der kunne have betydning for rejsens afvikling.Det anbefales ligeledes at downloade Udenrigsministeriets app ’UM Rejseklar’, som giver nem adgang til rejsevejledninger, kontaktoplysninger til ambassader og tilmelding til Danskerlisten.

set text