Spring til indhold

Danmark tager ansvar overfor flygtninge

17.09.2015  16:20

Danmark tager ansvar overfor flygtninge
Danmark modtog 14.792 asylansøgere i 2014 (gav 6104 opholdstilladelser til asyl). Og  DK har siden søndag den 6. september 2015 modtaget over 3000 flygtninge ved den danske grænse.

Danmark var i 2014 den 5. største modtager af asylansøgere i EU ift. Befolkningstal og den næststørste modtager af syriske asylansøgere i EU ift. befolkningstal.

Danmark tager over en tre-årig periode 1500 FN-kvoteflygtninge og tog i 2014 7. flest FN-kvoteflygtninge (DK’s genbosætningsprogram) blandt EU's medlemslande i absolutte tal.

Danmark bidrager aktivt til fælles EU-løsninger. Vi deltager ikke i den fælles EU-asyl og indvandringspolitik, men vi  deltager i Schengen- og Dublin-samarbejdet. Som det fremgår af tallene, tager vi mere end vores andel. Ifølge en artikel i NY Times fra 6/9 2015 er Danmark et af 9 lande der (mere end) opfylder EU’s foreslåede kvoter.

Internt i EU støtter Danmark bl.a. hotspots, modtagelsescentre i Italien/Grækenland, styrket grænsekontrol, samt øget EU-bistand til de berørte lande og Balkan. Danmark har bidraget til Frontex, til EU’s overvågning af Middelhavet (fly/personel) og med personale til EU’s Asylstøttekontor.

Eksternt arbejder Danmark for klarere aftaler om tilbagesendelse, en milliardstor Trust Fond på EU-Afrika topmødet i november 2015, bedre markedsadgang for lav- og mellemindkomst-landene i Afrika og Mellemøsten, samt større fokus på migration i EU’s udviklingsbistand og markant styrket nærområdebistand.

Du kan læse mere om det danske ansvar her: Faktaark migration



Seneste nyt

    Se alle