Spring til indhold

Danske personligheder i den Mexicanske historie

Den Danske Jakob (1484-1566)

En dansk kongesøn og franciskanermunk som viede sit liv i kampen for indianernes sjæleliv og rettigheder.

Broder Jakob blev født omkring 1484. Han var søn af Kong Hans og Dronning Christine, samt lillebror til Christian II. Broder Jakob blev franciskanermunk og kom på den spanske kejser Karl den V’s anbefaling som en af de første munke, og som den første dansker til Mexico i 1542 med skibet ”La Trinidad”.


Jakob er ikke kun en person, som lever i historiske dokumenter og bøger, men er den dag i dag en elsket person, hvis minde holdes lyslevende, specielt i Mexico i en lille by ved navn Tarecuato i staten Michoacán og Tzintzuntan i samme stat. Foruden Tarecuato er Jakobs navn knyttet til grundlæggelsen af en række forskellige andre byer og klostre i Michoacán, især franciskanerklosteret i byen Tarecuato.


Jakobs tro fik ham til at stå frem i 1553 og forsvare indianernes ligestilling med spanierne i spørgsmålet om præstevielsens sakramente. Dette er så meget mere interessant, da det er et af historiens ældst kendte tilfælde af kamp mod racediskriminering. Spørgsmålet var så vigtigt, at det blev behandlet på franciskanernes provinskapitel i Tarecuato i 1553. Det kom til en offentlig disputats med Jakobs gamle ven Juan de Gaona som modpart. Jakob fremlagde sin tese i alle detaljer og gik helhjertet i brechen for indianernes ligestilling, men modskriftet ”La Antidota” afviste Jakobs anklage ved at indvende, at indianerne ikke var egnet til at påtage sig et ansvar i kirken, at de var upålidelige, drikfældige og lignende ikke holdbare argumenter. Trods dette forsatte Broder Jakob ufortrødent sit missionærarbejde og nød fortsat stor respekt. Omkring år 1566 døde Broder Jakob 82 år gammel med ry som helgen.


Den danske forfatter Henrik Stangerup skrev i 1991 en roman om Broder Jakob og gav ham liv og fylde med udgangspunkt i de faktiske historiske kilder.
I 1996 åbnede Morelias nye ærkebiskop Alberto Suárez Inda helgenkåringsprocessen for Den Danske Jakob.


I februar 2008 besøgte HM Dronningen og HKH Prinsgemalen det gamle franciskaner kloster i Tarecuato og klosteret i Tzintzuntan.

 

Henrik baron Eggers (1844-1903)

En dansk aristokrat i det mexicanske imperiums tjeneste.

I december 1864 meldte Henrik baron Eggers sig ind i det frivillige korps af østrigere, der sammen med en belgisk bataljon agerede støtte for den hær af franskmænd, som var blevet sendt til Mexico af Napoleon III for at forhindre sammenbruddet af det kortvarige mexicanske kejserrige under Maximillian af Habsburg.


Den kun 20-årige dansker Henrik Eggers ankom til Mexico i 1865 som soldat i dette multinationale ekspeditionskorps, der skulle bistå Mexico's kejser Maximilians styrker i borgerkrigen mod de nationalliberale under ledelse af den senere præsident Benito Júarez.


Henrik Eggers var friherresøn fra Slesvig-Holsten og havde gjort tjeneste i den danske hær i 1864-krigen mod Preussen og Østrig. Efter det danske nederlag var Eggers' hjemegn kommet under østrigsk herredømme, og det var i denne forbindelse, at den eventyrlystne unge mand hørte om ekspeditionskorpset, som den østrigske kejser Franz Josef sammensatte for at komme sin bror til undsætning.
Eggers deltog i adskillige slag og blev endda taget som krigsfange i Oaxaca. Eggers tilbragte godt to år i Mexico, men da kejserriget var brudt sammen og Maximilian henrettet, udstedte Júarez et dekret, der udviste alle udlændinge af landet, hvorefter Eggers vendte tilbage til Europa. Han var imidlertid blevet så betaget af Mexico, at han skrev sine erindringer fra opholdet, der udkom i København i 1869. Mexicos fhv. ambassadør i Danmark, Walter Astié-Burgos fandt ved et tilfælde Eggers' "Erindringer fra Mexico" i en antikvarboglade i København og satte sig for at få den udgivet i spansk oversættelse. 

Ved et arrangement i mexicanske udenrigsministerium den 18.oktober 2005, hvor blandt andet Danmarks ambassadør i Mexico Søren Haslund talte, blev "Memórias de México" præsenteret for offentligheden og pressen som et nyttigt supplerende bidrag til forståelse af en turbulent periode i Mexicos historie. Bogen beskriver tiden fra Eggers meldte sig ind i den østrigske hær, hvordan han ankommer til Veracruz og efterfølgende drager til Mexico By, for senere at blive betroet forskellige hverv i Puebla og Oaxaca.

Kommentatorerne fremhævede imidlertid, at erindringernes store værdi ud over at indeholde Eggers' modne og snusfornuftige kommentarer til den "store" historie i endnu højere grad ligger i hans fremragende evne til at skildre dagliglivet i Mexico i midten af 1800-tallet. Henrik Eggers rejste Mexico tyndt på hesteryg og beskrev detaljeret sine oplevelser af naturen, floraen og faunaen, men også meget humoristisk mexicanernes levemåde, skikke, klædedragt, kogekunst, musik, poesi og kunst.


Henrik Eggers vendte aldrig tilbage til Mexico, men tilbragte flere år på St. Croix, hvor han giftede sig med viceguvernørens datter, og rejste senere til Ecuador, hvor han drev en hacienda, men i øvrigt helligede sig sin interesse for botanik. Han beskrev som den første flere tropiske planter, som fortsat bærer hans navn. Eggers vendte tilbage til Europa omkring århundredeskiftet og døde i 1903.

 

Frans Blom (1893-1963)

Dansk arkæolog i Mexico.

Frans Blom blev født i 1893 i København, som søn af velhavende  forældre. I 1919 forlod han den sofistikerede verden, som omgav ham, for at begive sig ud på en rejse, som skulle ændre hans liv fuldstændig.


Interessen han følte for det åbne land og den mystik, som dengang omgærdede Mexico, var afgørende for, at han drog af sted til det nye kontinent. Den første kontakt til lacandon-mayaerne fandt sted i 1928 og vakte stor interesse hos Frans Blom. Han indså hurtigt vigtigheden af at bevare deres kultur- og naturrigdomme og dermed at forøge den eksisterende interesse for Maya-kulturen.

Under 2. Verdenskrig ankom han til Chiapas på jagt efter gummitræer. Den interesse, som Maya-civilisationen vakte i Frans Blom, gjorde ham til en stor opdagelsesrejsende, der var på konstant udkig efter arkæologiske steder, som senere på grundlag af hans meget præcise og grundige optegnelser og undersøgelser blev anset som uhyre betydningsfulde, og gjorde ham til en anerkendt autoritet indenfor studiet af Maya-kulturen.

Studiecenteret Na Bolom i San Cristóbal de las Casas i Chiapas var kulminationen på Frans Bloms og hans schweiziske hustru Gertrud Duby Bloms livsværk. I 1950 købte de Na Bolom, hvor de boede resten af deres liv. Opførelsen af Na Bolom ”La Casa del Jaguar” blev gjort mulig af deres fælles interesse, som inspirerede dem til at skabe et sted, hvor de kunne realisere  deres drømme og samtidig dele dem med andre personer, som også var optaget af og helligede sig studiet af kulturen i Chiapas og denne delstats økologi.