Gå til indhold

Dansk kørekort

Dansk kørekort kan kun udstedes til personer med sædvanlig bopæl i Danmark.

For at søge om et nyt kørekort bedes du møde op personligt på ambassaden eller et af de danske konsulater, da du skal skrive under på et såkaldt 'stamkort', og din underskrift vil blive trykt på selve kørekortet. Du skal medbringe følgende:
  • 2 udfyldte ansøgningsskemaer (kan downloades her)
  • 1 pasfoto - klik her for at se politiets krav til pasfotos
  • 2 kopier af dansk kørekort eller pas
  • En frankeret svarkuvert eller kurérservice (f.eks. DHL), hvis du ønsker kørekortet tilsendt pr. post.
  • Politirapport, hvis det tidligere kørekort er stjålet eller bortkommet på anden vis.
  • Ansøgningsgebyr: Prod. no. 108 i Udenrigsministeriets liste over gebyrer. Ambassaden modtager betalingskort, bankindbetalinger og bankoverførsler.

Ekspeditionstid

Ansøgningen vil blive sendt til Borgerservice i Danmark, og der går som regel mellem 3-5 uger, inden vi har kørekortet retur.

Gebyrer

Klik her for at få vist en oversigt over gebyret for udstedelse af kørekort, samt gebyrer for andre serviceydelser.