Spring til indhold

Arv og skifte i udlandet

Udenrigsministeriet kan hjælpe med at finde en lokal advokat i udlandet.

Når en person dør, er det myndighederne i det land, hvor afdøde havde bopæl, der behandler dødsboet. En dansk skifteret behandler kun et dødsbo, hvis den afdøde havde bopæl i Danmark.

Ifølge dansk lov er en persons bopæl:

  • hvor personen selv eller personens husstand har deres varige hjem
  • hvor en persons ejendele normalt befinder sig
  • hvor personen opholder sig, når personen ikke midlertidigt opholder sig et andet sted (f.eks. på grund af ferie-, studie- eller forretningsrejse, sygdom eller fængsling)

Det er skifteretten, der afgør, om afdøde havde bopæl i Danmark. Du kan søge skifteretten om at få et dødsbo i udlandet behandlet ved en dansk skifteret. Læs mere på Domstolenes hjemmeside.

Reglerne for arv og skifte er forskellige fra land til land. I nogle lande sker skiftet i det land, hvor værdierne befinder sig. Det gælder uanset hvor afdøde boede. Fast ejendom skal ofte skiftes i det land, hvor ejendommen ligger.

Hvis du har en arvesag i udlandet, anbefaler vi, at du benytter en lokal advokat. De danske ambassader og konsulater i landet kan hjælpe med at finde en lokal advokat – men vi kan ikke garantere for eller gøres ansvarlig for kvaliteten af advokatens hjælp.

Se ambassadernes kontaktoplysninger på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Notering og opbevaring af testamente

Hvis du bor i udlandet, ønsker at lave testamente og ikke kan gøre det i Danmark, skal du (som i Danmark) gå til en lokal notar i det land, du bor. Vi anbefaler, at du opbevarer testamentet hos rette myndighed i det land, hvor dit bo vil blive skiftet. Notaren eller advokaten vil kunne vejlede dig om dette.

Udenrigsministeriet kan ikke opbevare eller videreformidle et testamente.

 

 
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Arvereglerne i EU-landene

Du kan læse mere om arvereglerne i de forskellige EU-lande (samt Kroatien) på hjemmesiden ”Arveret i Europa".

Yderligere oplysninger

Oplysninger og vejledning om de mest almindelige problemstillinger i forbindelse med arv og skifte, herunder i sager med berøring med udlandet kan fås hos følgende danske myndigheder:

Justitsministeriet
Domstolsstyrelsen
Personbogen (bl.a. centralregister for testamenter)
Advokatsamfundet

De vigtigste danske love på området er loven om skifte af dødsboer, retsplejeloven og arveloven. De gældende love kan findes i Retsinformation.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

KONTAKTINFORMATION

 

Ambassaden i Mexico City
Tres Picos 43
Col. Polanco
Mexico, D.F.
C.P. 11580

Tlf. (55) 5255 3405
Fax (55) 5545 5797

E-mail: mexamb@um.dk

E-mail (Henvendelser ang. visum og opholdstilladelse): mexambuvisa@um.dk

 

EKSPEDITIONSTID

 

Telefonisk henvendelse:
Mandag - torsdag
8.30 – 16.30
Fredag
8.30 – 13.00

 

Personlig henvendelse:
Mandag - fredag
9.30 – 12.30

 

ÅBNINGSTIDER FOR AFDELINGEN FOR VISUM OG OPHOLDSTILLADELSE

 

Telefonisk henvendelse:
Mandag – tirsdag – torsdag - fredag
10.00 – 11.00
Onsdag lukket

 

Personlig henvendelse: Efter aftale