Brevstem til valg til kommunalbestyrelser og regionsråd i Danmark d.18 november
Tirsdag den 18. november 2025 er der valgtil kommunalbestyrelser og regionsråd i Danmark
I udlandet kan der brevstemmes fra tirsdag den 19. august 2025.
Valgret:
Alle har ret til at brevstemme til kommunale og regionale valg, der på valgdagen opfylder følgende:
er fyldt 18 år,
har fast bopæl i kommunen/regionen, og som herudover
enten har dansk indfødsret (statsborgerskab), er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i EU, er statsborger i Island, Norge eller Storbritannien eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 4 år forud for valgdagen.
Vælgere, der er umyndige, har også valgret til kommunale og regionale valg.
Personer, der er registreret i CPR som udrejst af Danmark eller med bopæl på Færøerne eller i Grønland, kan ikke stemme til kommunal- og regionalvalg.
Sådan brevstemmer du:
Hvis du opholder dig i udlandet og er bopælsregistreret i Danmark, kan du brevstemme på enhver dansk ambassade eller konsulat i det land, hvor du opholder dig. Husk at medbringe gyldig legitimation (pas, kørekort el.lign.).
Stem før den 30. oktober 2025, for at være sikker på, at din stemme til kommunal- og regionalvalget når frem i tide.
Fra tirsdag den 19. august 2025 vil det være muligt at brevstemme fra Danmarks Ambassade i Mexico, samt fra de danske konsulater i Centralamerika og Caribien: https://mexico.um.dk/.../konsulater-i-mexico-og-vores...
Ønsker du at afgive din stemme, er du
velkommen til at kontakte ambassaden på forhånd via mail: [email protected], med henblik på at koordinere et
tidspunkt, eller du kan møde op i ambassadens åbningstid, som er
mandag-torsdag: 09-15 og fredag: 09-13. Hvis du skal stemme på et konsulat, bør
du undersøge konsulatets åbningstid på forhånd og henvende dig for en aftale.