Spring til indhold

Coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Mexico.

Senest opdateret 26.01.2021 09:46 (Mexicansk tid)
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Rejsevejledning

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til hele Mexico for at minimere risikoen for smittespredning med nye COVID-19 varianter. Vi fraråder dermed også erhvervsrejser, men med visse undtagelser.

Læs rejsevejledningen for Mexico.

Information om konkrete restriktioner i Mexico opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Mexico, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside

Rejseråd til erhvervsrejser

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til hele Mexico. Vi fraråder dermed også erhvervsrejser, men med visse undtagelser.

Hvis du kommer hjem til Danmark fra en rejse, opfordres du til at tage en kviktest umiddelbart ved ankomst til Danmark. Der er gratis kviktestfaciliteter stillet til rådighed ved indrejse. Børn under 12 år er undtaget denne opfordring.

Samtidigt opfordres alle indrejsende kraftigt til at selvisolere sig i 10 dage, som kan afbrydes af at negativt svar på en PCR-test, som er foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse. 

Rejsende skal følge myndighedernes anbefalinger ift. smitteforebyggende adfærd. Dvs. at bruge mundbind i offentlig transport samt følge anbefalinger om afstand samt hygiejne mv.

Læs vores rejseråd til erhvervsrejser

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Læs om rejserestriktioner og lokale restriktioner nedenfor.

Indrejserestriktioner for erhvervsrejser:

Der er ingen indrejserestriktioner, og du kan som erhvervsrejsende frit indrejse i Mexico.

Rejserestriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Indrejserestriktioner

Mexico har ikke indført indrejserestriktioner. Det betyder at danske statsborgere, udlændinge med fast bopæl i Danmark og erhvervsrejsende kan rejse ind i Mexico uden at skulle gå i karantæne.

Der er fly til Mexico både fra USA og Europa. Der er ikke direkte flyforbindelser mellem Danmark og Mexico. Det er vigtigt, at passagerer der skal mellemlande i et andet land kontakter den danske ambassade i det pågældende land for spørgsmål om indrejserestriktioner.

Landegrænserne fra Mexico er fortsat lukket for ikke-væsentlige rejser til den nordlige nabo USA til og med minimum den 24. februar 2021, mens den sydlige grænse til Guatemala igen er åbnet. Landegrænsen til Belize er fortsat også lukket.

For indrejse med fly til Mexico skal alle passagerer udfylde følgende sundhedsskema.

Karantæneregler

Mexico har ikke karantæneregler ved indrejse til landet.

Det anbefales dog, at du selv går i 14 dages selvkarantæne, hvis du oplever symptomer på COVID-19.

Interne rejserestriktioner

Indenrigstransport (flyvning og busruter) i Mexico fortsætter med stort set normal kapacitet. 

For flyrejse internt i Mexico skal alle passagerer udfylde et sundhedsskema.

Transitmuligheder

Det er muligt at rejse i transit gennem Mexico.

Lokale restriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Udgangsforbud

Der er ikke indført udgangsforbud i Mexico, men myndighederne opfordrer kraftigt alle til at blive hjemme og ikke gå ud.

Se afsnittet nedlukning/genåbning for flere detaljer.

Forsamlingsforbud

Der er ikke indført et nationalt forsamlingsforbud i Mexico, men befolkningen opfordres til at holde afstand. Enkelte delstater har dog indført særlige regler ift. hvor mange mennesker der må samles, og det anbefales at løbende følge de lokale myndigheders vejledninger.

Se afsnittet nedlukning/genåbning for flere detaljer.

Mundbind

De føderale myndigheder opfordrer alle der færdes i det offentlige rum til at bære mundbind, holde behørig afstand og foretage jævnlig håndvask eller afspritning af hænder. Det er obligatorisk at bære mundbind i supermarkeder, ved offentlig transport mm.

Flere delstater og kommuner, herunder Aguascalientes, Baja California Sur, Chihuahua, Colima, Durango, Guanajuato, Michoacán, Morelos, Nayarit, Nuevo León, Oaxaca, Querétaro, Quintana Roo, Sonora, Tamaulipas, Yucatán og Zacatecas har løbende gjort det obligatorisk at bære mundbind ved al udendørs aktivitet og borgere kan blive anholdt for ikke at bære mundbind. Du bør løbende holde dig opdateret med de lokale myndigheder, da reglerne kan ændres med kort varsel.

Nedlukning / Genåbning

Da den mexicanske regering lukkede store dele af samfundet ned d. 30. marts, definerede den hvilke essentielle aktiviteter, som kunne få lov at fortsætte. De essentielle aktiviteter indebar arbejde direkte nødvendigt for at imødegå sundhedssituationen, den offentlige sikkerhed, retssystemet, lovgivningsmæssige aktiviteter, sociale støtteprogrammer, kritiske infrastrukturprojekter samt de sektorer, der betragtes som vigtige for den grundlæggende funktion af økonomien såsom fødevarer og landbrug, logistik og rengøring.
 
Senere hen blev bilindustrien, ølbryggeri, turisme, minedrift og byggeindustrien tilføjet som essentielle aktiviteter. Regeringen har yderligere præsenteret en genåbningsplan baseret på et trafiklyssystem, som trådte i kraft den 1. juni (se betydningen af hver fase i trafiklyset nedenfor).
 
Hver anden fredag vil regeringen udgive en opdatering af trafiklyset. Genåbningsplanen er regional, og der vil altså være forskelle på tilladte aktiviteter fra stat til stat.
 
Trafiklyssystemet vurderer tilstande baseret på ti faktorer som bl.a. inkluderer smittetendenser, tendenser for hospitalsindlæggelser, hospitalers kapacitetsniveau og positivitetsrater (procentdelen af de testede personer, der testes positiv for Covid -19).
 
Den 18. januar 2021 til og med 31. januar 2021 ser lyskrydset sådan her ud for landets 32 delstater:
 
Delstater i rød: Coahuila, Guanajuato, Hidalgo, Jalisco, Mexico City , Mexico State, Morelos, Nuevo León, Querétaro og Tlaxcala.

Delstater i orange: Aguascalientes, 

Aguascalientes, Baja California, Baja California Sur, Colima, Durango, Guerrero, Michoacán, Nayarit, Oaxaca, Puebla, Quintana Roo, San Luis Potosí, Sinaloa, Sonora, Tabasco, Tamaulipas, Veracruz, Yucatán og Zacatecas.

Delstater i gul: Chiapas og Chihuahua.
 
Delstater i grøn: Campeche.
 

Betydningen af hver fase af trafiklyssystemet er generelt følgende, selvom det kan variere fra stat til stat og fra uge til uge:

Rød: Kun essentielle økonomiske aktiviteter vil være tilladt. Befolkningen må dog godt bevæge sig udenfor, så længe de følger de lokale restriktioner beskrevet ovenfor.
 
Orange: Ud over essentielle økonomiske aktiviteter vil virksomheder i ikke-essentielle økonomiske aktiviteter have lov til at arbejde med 30% af personalet, altid under hensyntagen til de maksimale sundhedsforanstaltninger for de personer, der er mest udsatte for COVID-19. Yderligere vil man åbne markeder, indkøbscentre, kirker, hoteller og offentlige områder som parker og pladser med en reduceret kapacitet (antal mennesker).
 
Gul: Alle økonomiske aktiviteter er tilladt. Offentlige områder som parker og pladser åbnes som normalt, og lukkede offentlige områder kan åbnes med reduceret kapacitet. Som i andre trafiklysfarver skal disse aktiviteter udføres med grundlæggende forebyggende foranstaltninger og maksimal pleje af de mest udsatte personer for COVID-19.
 
Grøn: Alle aktiviteter, inklusiv skoler, er tilladte.

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte dit rejse- og/eller forsikringsselskab.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.

Hvis du befinder dig i Mexico og er i tvivl om du har coronavirus, så skal du ikke henvende dig fysisk på et hospital. I stedet skal du blive hjemme og ringe til Unidad de Inteligencia Epidemiológica (UIES) på telefon 800 0044800. En læge vil komme til dig, og du vil blive testet for coronavirus/COVID-19. Hvis ikke du kan komme igennem til UIES på telefon, så kan du her finde yderligere lokale kontaktinformationer.

 

Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Visum og opholdstilladelse

Har du spørgsmål om visum og opholdstilladelse i Mexico, skal du tage direkte kontakt til Instituto Nacional de Migración (INM).

Udrejse af Mexico

Der er forskellige udrejsemuligheder med fly fra Mexico til flere destinationer i Europa, hvorfra man kan rejse videre i transit til Danmark.

Den overvejende del af internationale flyvninger har afgang fra Mexico City, mens internationale flyvninger fra de resterende internationale lufthavne i Mexico er reduceret. Der findes flyvninger mellem Mexico og Europa med følgende flyselskaber:


  • KLM 
  • AirFrance 
  • Lufthansa 
  • AeroMexico
  • Iberia 
  • British Airways 

Der er fortsat flyvninger fra Mexico til destinationer i USA og Canada, hvorfra det er muligt at flyve videre til destinationer i Europa. 

 

For spørgsmål vedrørende mellemlandinger og indrejse i et andet land, er det vigtigt at du kontakter den danske ambassade i det pågældende land.

For udrejse med fly fra en mexicansk lufthavn skal alle passagerer udfylde følgende sundhedsskema.

Certificate to Board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

Indrejse i Danmark

Med de nye skærpede indrejserestriktioner nægtes udlændinge med bopæl i udlandet som udgangspunkt indrejse i Danmark. Det betyder, at man skal have et anerkendelsesværdigt formål for indrejse i Danmark samt skal kunne fremvise en negativ COVID-19-test.

Der er endvidere indført et generelt flyveforbud mod transport af passagerer, herunder danske statsborgere, der ikke kan fremvise en negativ COVID-19-test taget inden for 24 timer før afgang. Forbuddet gælder flyvninger fra hele verden til alle danske lufthavne. Børn til og med 12 år er undtaget for testkravet, men opfordres til at blive testet. Læs mere: www.coronasmitte.dk

Du kan få et overblik over testmulighederne i større transitlufthavne her.

Certificate to Board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændinge med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

Mere information

Du kan finde information fra lokale myndigheder på følgende links: 

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden i Mexico eller konsulatet/konsulaterne i vores 17 sideakkrediterede lande inden for almindelig åbningstid.


Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Mexico, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Bestilling af NemID-nøglekort

På grund af udbruddet af coronavirus/COVID-19 kan danskere bosat i udlandet få problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler derfor, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.

Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

hent app'en rejseklar

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad
du skal vide om sikkerhed på din rejse.
Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne her på siden.

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.